Kantar Media var blandt de første i verden til at etablere elektroniske målinger af lyttertal for radio. Radiopanelet består af over 1650 personer rundt om i landet, som hver dag bærer på et lille radio-meter i alle deres vågne timer. Radio-meteret opfanger et lydløst signal, som radiostationerne udsender. Data fra radio-meteret overføres til Kantar Media og på den måde indgår alle medlemmer i den statistik, som radiostationerne bruger hver dag i udformningen af programtilbuddet.
Du kan altid følge med i de ugentlige lyttertal, der er baseret på panelets faktiske lytning, og som udgives hver mandag på denne hjemmeside.
Her kan du som medlem af Radiopanelet finde nyttig information om, hvordan du skal opkoble udstyret første gang, hvordan du tager det i brug og hvordan du derefter bruger radio-meteret i hverdagen. Du vil også finde en liste over spørgsmål og svar, der kan dukke op.
Som medlem vil du også kunne logge på webshoppen og se hvor mange point du har optjent ved at bære radio-meteret og desuden bestille de varer, du ønsker.
__ Brugerhåndbog
__ Kantar Data Collection app
__ Spørgsmål og Svar